Få vores nyheder på mail

Tre moseofre fra jernalderen udstilles

Pressemeddelelse   •   Apr 16, 2018 07:07 CEST

Fra den 18. april udstiller Nationalmuseet to spektakulære menneskeofringer og et kostbart drikkehorn fra jernalderen.

Der er fundet mere end 500 moselig og menneskeskeletter i danske moser gennem tiden. I 2013 blev der tilføjet seks menneskekranier til listen, da arkæologer fandt dem under en udgravning i Svennum Mose i Vendsyssel. Kranierne tilhørte to børn, tre unge mennesker og en voksen mand, som var blevet ofret i mosen for mere end 2000 år siden.

Kranierne fra de mennesker udstilles nu for første gang nogensinde sammen med et kvindehoved, der stammer fra Stidsholt og et drikkehorn fra Juelstrup. Alle tre fund er lagt ud i en jysk mose af jernalderfolket. Sandsynligvis som et offer til de højere magter.

Dreng kom på sporet af menneskeofring
I 1859 gik en dreng på engen ved Stidsholt Mose i Vendsyssel. Her fik han øje på et bånd, der stak op af jorden. Da han trak båndet op, kom et menneskehoved pludseligt til syne. Drengens fund blev undersøgt af den lokale læge, som kunne konstatere, at to hug havde skilt hovedet fra kroppen. Resten af hendes krop blev ikke fundet.

Båndet, som drengen havde fundet, holdt sammen på en kvindes frisure, og en analyse af hårbåndet har dateret til det til 392-204 f.Kr. Der kendes flere eksempler på, at hoveder blev nedlagt i moser uden ledsagende kroppe. Fundet af de seks kranier fra Svennum Mose har vist, at jernalderfolket bevidst har nedlagt kranierne modsat fundet fra Stidsholt, som var nedlagt med hud og hår.

-Flere af kranierne fra Svennum Mose mangler underkæben og nogle tænder, og det får en til at stille spørgsmålet om det, vi har fundet, kun er en del af et større ritual, fortæller Sidsel Wåhlin, der er museumsinspektør ved Vendsyssel Historiske Museum og som forsker i fundet fra Svennum Mose.

Til de højere magter
-Ligesom i dag blev mennesker i jernalderen ramt af ulykker og trusler, som påvirkede deres liv og verden. Det kunne være krig, sygdom eller dårlig høst. Derfor var det vigtigt at have et godt forhold til de højere magter, fortæller Susanne Klingenberg, der er museumsinspektør på Nationalmuseet.

Et menneske har været den mest kostbare offergave. Men mindre kunne også gøre det. Man ofrede også ting og mad i jernalderen. Det kunne være et lerkar med mad, knogler fra dyr, redskaber eller andre genstande som det drikkehorn, der også kan ses i udstillingen. Kohornet med bronzebeslag blev fundet tilbage i 1945 og stammer fra Juelstrup i Himmerland. Selvom drikkehornet fra Juelstrup ikke er i guld, så er det så stort og flot, at det har været en høvding værdigt.

De tre offerfund kan ses på Nationalmuseet frem mod udgangen af 2018.

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét. 
Hvert år besøger over en million mennesker et af Nationalmuseets museer i hele landet.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy