Få vores nyheder på mail

Påskeferie på Trelleborg

Pressemeddelelse   •   Mar 26, 2018 08:40 CEST

Trelleborg åbner for sæsonen 2018 i påsken. Foto: Roberto Fortuna

Trelleborg åbner for sæsonen 2018 den 28. marts. I påskeferien kan store og små opleve vikingernes hverdag og forberedelser til krig.

Gennem det meste af 2017 er vikingelandsbyen Slagløse blevet renoveret, så gæsterne kan gå i vikingernes fodspor og opleve deres hverdag på tæt hold. I påskeferien kan borgens besøgende se vikingerne arbejde i smedjen med våben og smykker, og de kan selv prøve kræfter med vikingernes kampteknikker, lege eller håndværk. Det er også muligt at smage på vikingernes forårsmad eller prøve Trelleborgs buebane.

I hele påskeferien er arkæologistuderende fra Moesgaard Museum og Aarhus Universitet på besøg. De holder oplæg om skiftet fra den hedenske til den kristne tro.

Tid og sted
Trelleborg fra 28. marts til 2. april 10-16. Aktiviteterne er åbne fra 11-15. Der er rundvisning på Trelleborg fra 12-13 alle dage. Der er gratis entre, og det er gratis at deltage i til rundvisning og vikingelege på Trelleborg. Der kan købes aktivitetsmønter til de øvrige aktiviteter.

Bliv arkæolog for en dag eller ring til vikingetiden
Et af Trelleborgs helt nye tiltag er, at man kan lytte til vikingetiden på mobilen. Du kan også selv prøve at arbejde som arkæolog med de ting, der er fundet i jorden på Trelleborg. Alt du skal gøre er at booke et forløb på booking-trelleborg.dk.

For yderligere oplysninger kontakt:
Anne-Christine Larsen,
Museumschef, Trelleborg
Nationalmuseet
T: 41 20 63 90
email: acl@natmus.dk


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy