Få vores nyheder på mail

​Jul på Christiansborg Slot for store og små

Pressemeddelelse   •   Nov 27, 2017 10:59 CET

Staldnissens Hemmelighed: teaterforestilling for børn i De Kongelige Stalde foto: Thorkild Jensen

Kongeslottet gemmer på juletraditioner og hemmeligheder. I weekenderne i december er der børneværksted og teaterfor de små. Voksne kan smage på historiske julekager

Mest for børn: Juleværksted i Det Kongelige Festkøkken

Lav snekugler i Det Kongelige Festkøkken. I weekenderne kan børn lave deres egne snekugler i slottets køkken fra 1930’erne. Køkkenet syder, damper og dufter, og besøgende kommer på en tidsrejse tilbage til forberedelserne af en gallamiddag i anledning af kongens jubilæum. Imens de små laver snekugler kan børn og voksne få kaffe og varm kakao.

Teaterforestilling: Staldnissens Hemmelighed
Når børnene er færdige med at lave snekugler bliver børn og voksne ført over i De Kongelige Stalde. Her har kongehusets heste boet siden 1744. I den fornemme karetsamling bor en ilter nisse, og ham møder børnene i forestillingen ”Staldnissens hemmelighed”. Nissen fortæller børnene om staldenes historie og de mange pligter i staldene op til Dronningens nytårskur.
Staldnissen spilles af skuespiller Flemming Bang.

Tid og sted
Arrangementet begynder i Det Kongelige Festkøkken og afsluttes i De Kongelige Stalde
Datoer: 2., 3., 9., 10., 16. og 17. december
Tidspunkt: kl. 13.00 til 15.45
Pris: voksne 150 kr., børn (4-17 år) 75 kr.

Billetten giver adgang til følgende: Juleværksted i det Kongelige Festkøkken, forestillingen Staldnissens Hemmelighed, en kop varmt at drikke samt entré til De Kongelige Repræsentationslokaler, De Kongelige Stalde og Ruinerne.

Mest for voksne:Smag på historiske julekager

Tag med på en omvisning i Det Kongelige Festkøkken, og få historierne om julekagernes oprindelse.

I køkkenet får man historierne om de julekager, som har været en del af julebordet igennem tiden. Der er klejner, vaniljekranse, honningkager, jødekager og brunkager. Under arrangementet får man smagsprøver på et udvalg af småkagerne.

Tid og sted
Torsdag den 7. december kl. 17-19 i Det Kongelige Festkøkken
Pris: 90 kr.
Billetten er inkl. entré, kaffe/the og smagsprøver.

Christiansborg Slot er Dronnings arbejdsslot. Gå på opdagelse på et kongeslot som gemmer på 1000 års Danmarkshistorie fra kongerigets hjerte, Slotsholmen. Gå i kongernes og dronningernes fodspor og besøg de kongelige sale, Det Kongelige Festkøkken, De Kongelige Stalde og Ruinerne under slottet.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar